Cases og faglige indsigter
Personaliseret kundetilbud i højt tempo
Specialiserede rejserådgivere bruger timer på dybdegående samtaler med kunder for at afdække komplekse rejseønsker. I en pilot i maj 2026 målte vi tiden på et tilbud i bureauets eget CRM, fra rådgiveren åbnede tilbuddet, til det blev lukket: omkring 12 minutter med løsningen mod omkring 40 uden.
Hvad vi byggede
1. Renset transskription: I en test på to timers lyd fra seks manuskripter havde den rensede transskription ca. 50% lavere Word Error Rate (WER) end leverandørens standardtransskription.
2. Automatisk rensning og struktureret informationsudtræk: Rå transskription indeholder fyldord, pauser og uvedkommende samtale. Vores pipeline renser teksten og trækker automatisk de operationelle nøgleværdier ud: destinationer, budgetramme, rejsedatoer, børns aldre og specifikke hotel- og ruteønsker.
3. E-mailudkast i rådgiverens og bureauets stemme: Systemet skriver et struktureret tilbudsudkast i både rådgiverens og bureauets stemme, så rådgiveren kan gennemgå det og rette det, før det sendes.
4. QA-tjek mod kundesamtalen: Systemet holder det forberedte materiale op mod kundesamtalen og foreslår afbødelser, der løser mulige uoverensstemmelser mellem de to, før rådgiveren godkender.
Sådan er tallene målt
Hvad
Tid brugt på et tilbud i bureauets eget CRM, fra rådgiveren åbner tilbuddet, til det lukkes (tidsstempler).
Periode
En pilot i maj 2026.
Stikprøve
5 rådgivere, 5 tilbud hver med løsningen (25), mod 5 tilbud hver fra de samme rådgivere uden AI (25). Tilbuddene er tilfældigt udvalgt.
Resultat
Omkring 12 minutter mod omkring 40. De 40 er BizOps-kollegaens tal; den målte baseline lå inden for 13 sekunder af det. Besparelsen ligger i researchfasen, hvor en AI-researchassistent, der kender bureauets specialisering og destinationslandet, giver realtidsindsigt i destination og oplevelser.
Transskription
Word Error Rate omkring 50 procent lavere, målt på to timers lyd fra seks manuskripter læst af forskellige rådgivere: leverandørens standardtransskription mod Calipers rensede transskription.
Tjek
Transskriptionen passerer tre gates i n8n. Kun de essentielle felter sendes som JSON via REST-kald, uden persondata. Et pass eller fail kommer tilbage i gennemsnit omkring 12 sekunder (afhænger af transskriptionens længde og resuméets kvalitet). Resuméet scores med et BANT-scorecard.
Gælder for
Ét dansk specialrejsebureau med skræddersyede rejser til Asien eller Latinamerika. Stikprøven er lille, og resultatet er en måling, ikke et løfte om jeres forretning.
Whitepapers og metoder
Hvad må AI’en gøre selv?
En praktisk guide til fastsættelse af systemgrænser, risikotrin og godkendelsesprocesser, før man kobler sprogmodeller til interne forretningssystemer.
Fra samtale til struktureret CRM-data
Hvordan danske virksomheder kan udnytte lyd og ustrukturerede kundemøder uden at gå på kompromis med datalæk, GDPR eller driftsomkostninger.
Kom godt i gang med AI: Fra Claude Code til stabil drift
En koncentreret onepager om harness engineering, isolerede mappestrukturer (CLAUDE.md), lukkede verifikationsloops og hvordan automatisering skaleres sikkert fra 5 til 50+ medarbejdere.